Solceller i Aabenraa, Christiansfeld, Sønderborg og Vojens

Solceller er en god investering, både til private, erhverv og industri. Du kan opnå besparelser på elregningen og er samtidig miljøbevidst og bæredygtig.

Hos AG-Electric A/S får du den bedste rådgivning i valg af solcelleanlæg, autoriseret montering og tilslutning. Vi bruger kun kvalitetssolceller og tilbyder rigtig gode priser. Vi holder til i en stor del af Sønderjylland med fire afdelinger i Aabenraa, Christiansfeld, Sønderborg og Vojens.

Kontakt os på 📞 73 62 38 00 eller send os en e-mail på 📧 info@ag-electric.dk, vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål vedrørende valg og opsætning af solceller. Vi giver dig selvfølgelig et uforpligtende tilbud på solceller med montering.

Hvad er solceller?

Du har højst sandsynligt set dem før, solceller på taget af et hus eller ude på en mark. Et solcelleanlæg er gjort af mindre enheder kaldet solceller og de fleste solceller er lavet af silicium. Silicium er et halvledende element, hvilket betyder at elektricitet kun kan gå den én vej. Silicium er desuden det andet mest tilgængelige grundstof på jorden.

I solceller er silicium lagt i to lag tilføjet med bor og fosfor på hver sin side – et N (negativt) lag og et P (positivt) lag. Mellem disse to lag dannes, der et elektrisk felt, hvor frie elektroner i solcellen bevæger sig i samme retning. Elektroner kan vandre mellem de to lag og efterlader derved negativ og positiv ladninger på hver sit lag.

Silicium-lag

Solens stråler består af fotoner og når en foton rammer siliciumcellerne i panelet, slår fontonerne elektronerne i siliciummet løs og i stedet for at elektronerne kun bevæger sig i én retning, kan de nu frit bevæge sig. Gennem det øverste lag på solcellens forside bliver de frie elektroner opsamlet af et elektrisk ledende gitter.

Resultatet er en spændingsforskel mellem for- og bagsiden og der dannes derved jævnstrøm. For at denne jævnstrøm kan bruges som f.eks. el i et hus, omdannes jævnstrømmen til vekselstrøm vha. en inverter.

Solcelleanlæg

Et solcelleanlæg er lavet af en eller flere rækker af solpaneler, disse paneler er en samling af solceller. Jo flere paneler, jo mere strøm genereres der. Forskellen på et solcelleanlæg og et solfangeranlæg er, at et solcelleanlæg generer elektricitet og et solfangeranlæg generer varme.

Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger for, hvor stort et solcelleanlæg må være eller hvor mange solceller, der installeres, men der kan være nogle yderligere omkostninger jo større det er.

Du kan vælge at få et batteri koblet til anlægget, så du kan lagre strøm til senere brug.

Skal du have et uforpligtende tilbud på et solcelleanlæg til din bolig eller virksomhed? Vi står klar på 📞 73 62 38 00 og 📧 info@ag-electric.dk.

Solceller på tag af AG-Electric

Hvad enten solcellerne er placeret på et tag eller på et stativ, er det vigtigt at de er placeret korrekt – de må helst ikke være i skygge i dagstimerne. Du får mest ud af anlægget, hvis solcellerne er monteret sydvendt med en hældning på mellem 15 og 60 grader, hvor 40 grader er det optimale.

Hvordan fungerer et solcelleanlæg?

Elementer i et solcelleanlæg af

Herunder ser du hvad de forskellige elementer i billedet af et solcelleanlæg udgør og hvilken funktion de hver især varetager.

 

  1. Solcellerne i anlægget danner jævnstrøm af sollys
  2. En sikkerhedskontakt, som kan slukke for elektriciteten om nødvendigt
  3. Jævnstrømmen omdannes til vekselstrøm gennem en inverter
  4. Elmåler – oversigt over f.eks. produktion, forbrug og køb/salg af strøm til elnet
  5. Sikringsboks som fører strømmen ind i boligen
  6. Elnettet, hvor du både kan levere og trække strøm
  7. Batterilager som tilvalg, så du kan gemme strøm
  8. Det omdannede vekselstrøm bruges i boligen

Fordele og ulemper ved solceller

Fordele ved solceller

✔ En stor fordel ved et solcelleanlæg er, at det er klimavenligt. Med et solcelleanlæg reducerer du dit CO2 aftryk. 

✔ Du sparer på elregningen – alt el, som solcellerne producerer er strøm som du kvit og frit kan bruge. Du kan opnå yderligere besparelser ved at udnytte elektriciteten i timerne, hvor solen står højest. Alternativt kan du lagre strøm med et hybrid solcelleanlæg.

✔ Et solcelleanlæg producerer strøm hele året rundt, selv i de mørkeste måneder. Anlægget er dog mest effektivt i de solrige måneder.

✔ Anlægget har en lang levetid og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Oftest er der også en lang garanti på solceller.

✔ Modsat andre miljøvenlige energikilder, er et solcelleanlæg støjsvag og støjer faktisk overhovedet ikke.

✔ Overskydende strøm dit anlæg producerer, men som du ikke får brugt, kan du sælge til elnettet.

✔ Et solcelleanlæg kan øge boligens energimærke og derved dets værdi.

 

Ulemper ved solceller

❌ Et solcelleanlæg er en forholdsvis dyr investering og afhænger af størrelse og kvalitet på anlægget, men som udgangspunkt skal du afsætte minimum 70.000,- for et godt anlæg.

❌ Anlægget er mest effektivt om dagen, når solen er fremme og det kan være en ulempe, da de fleste er på arbejde. Du kan imødekomme dette ved f.eks. at vaske tøjet i dagtimerne.

❌ Designet på et solcelleanlæg er ikke nødvendigvis det smukkeste at se på – om det er på taget af en bolig eller på jorden i haven. Desuden kræver anlægget en bestemt hældning på mellem 30 til 60 grader og der må ikke være skyggende elementer i nærheden, som f.eks. skorsten el. lign. 

Derfor skal du have et solcelleanlæg

– Det støjer ikke og kan øge værdien af din bolig

– Kræver minimal vedligeholdelse og har lang levetid

– Virker hele året og er en grøn energikilde

– Du producerer dit eget strøm og er selvforsynende

Prisen på et anlæg af

Hvad er prisen på et solcelleanlæg?

Der er en del faktorer som spiller ind, når det kommer til prisen af et solcelleanlæg, men prisen udgøres som regel på baggrund af størrelsen af anlægget, som skal installeres, effektiviteten af det og hvilken type det skal være, samt størrelsen på din bolig eller virksomhed og hvor mange personer, der skal bruge det. Gennemsnittet for selve anlægget samt installation ligger på omtrent fra 70.000-100.000,-.

Et solcelleanlæg betaler typisk sig selv hjem i en periode af 8-10 år. Hvor stort og hvilket type anlæg du skal have, kan vi hjælpe dig med hos AG-Electric A/S. Kontakt os i dag på 📞 73 62 38 00 eller 📧 info@ag-electric.dk og vi giver gerne et bud på en optimal løsning til din bolig og/eller erhverv samt et overslag på en pris.

Tilskud til solceller og solcelleanlæg

Når du bruger os som din fortrukne partner til dit grønne tiltag, kan du få tilskud i form af håndværkerfradrag på monteringen af solcelleanlægget. Du kan læse meget mere om håndværkerfradraget her.

Prisberegner af

Prisberegner

I vores prisberegner kan du finde informationer om solceller og anlæg. I prisberegneren, får du et overblik over alle økonomiske aspekter, der kan forekomme og er, ved anskaffelse af et solcelleanlæg. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål. Du finder prisberegneren lige her (åbner i en ny fane).

Solcelleanlæg med batteri af BR-EL A/S

Hybrid solcelleanlæg med batteri

Hvis du vælger et solcelleanlæg med batteri, kan du gemme den strøm, der bliver produceret i dagstimerne til senere brug. Når batteriet er ladet op fuldt op, sendes den overskydende strøm til elnettet.

 
Fordele ved hybrid solcelleanlæg:

✔ Din økonomi bliver væsentlig bedre, end hvis du vælger et almindeligt solcelleanlæg, hvor du ikke oplagrer til senere brug

✔ Du bliver stort set selvforsynende med strøm

✔ Ingen forvirrende tilskudsordninger

Hvorfor vælge et hybrid solcelleanlæg?

Et hybrid solcelleanlæg oplagrer den strøm du ikke bruger i løbet af dagen og sender overskydende strøm videre til elnettet, hvilket gør dig mere selvforsynende.

Når solpanelerne genererer strøm, vil et hybrid solcelleanlæg prioritere strømmen følgende:

  • som det første bliver husets eget forbrug dækket
  • derefter bliver batteriet/batterierne ladet op
  • når batteriet er ladet op, sælges overskydende strøm til elnettet

Om aftenen/natten dækker batteriet husstandens eget forbrug. Er der behov for mere strøm end batteriet indeholder, hentes strøm automatisk fra elnettet.

I vores prisberegner her på siden, kan du beregne, hvor stort dit anlæg skal være for at det passer dine behov. Vil du gerne høre om dine muligheder for et hybrid solcelleanlæg, kontakt os da på 📞 73 62 38 00 og 📧 info@ag-electric.dk.  – vi er klar til at hjælpe dig og vender straks tilbage!

Solceller med batteri i Ølgod

Størrelse på hybrid solcelleanlægget

Et hybrid solcelleanlæg, der producerer ca. 75% af elforbruget på årsplan, er det mest økonomiske for dig på langt sigt. Et standard anlæg uden batteri, kan som regel kun producere halvdelen af elforbruget. Størrelsen vil helt konkret afhænge af husstandens behov, forbrug og opsætningsmuligheder. Som hovedregel skal en familie på 4 bruge mellem 4-5 kW i døgnet og det svarer ca. til et anlæg på 30-40 m2 på et tag.

Vi er din lokale solcelle ekspert

Vores montører og rådgivere i Aabenraa, Christiansfeld, Sønderborg og Vojens står parate til at hjælpe dig fra start til slut med dit solcelleprojekt. Hos os er du sikret kvalitetsmaterialer og professionel service, ligesom vi altid har konkurrencedygtige priser på solcelleløsninger.

Du er meget velkommen til at tage en snak med en af vores kompetente solcelleeksperter og vi giver gerne et uforpligtende tilbud, hvor du får en komplet oversigt over de økonomiske setups.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere hjælp til solceller, kan vi kontaktes på 📞 73 62 38 00 eller 📧 info@ag-electric.dk. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt!

Kontakt din lokale elektriker

Privatlivs- og cookiepolitik

1 + 11 =

Christiansfeld
Lindegade 35 D
6070 Christiansfeld
CVR: 8984 7710
Tlf.: 74 56 13 40
 
Aabenraa
Kathale 18
6200 Aabenraa
CVR: 8984 7710
Tlf.: 73 62 38 00
Vojens
Østergade 17
6500 Vojens

CVR: 8984 7710
Tlf.: 74 54 17 11
 
Sønderborg
Ellegårdvej 25L
6400 Sønderborg
CVR: 8984 7710
Tlf.: 74 56 13 40