Transientbeskyttelse i Aabenraa og hele Sønderjylland

AG Electric A/S – din pålidelige og erfarne partner inden for transientbeskyttelse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger til både erhverv, butikker, industri, nybyggeri og renoveringsprojekter i private hjem.

 

Der er faktisk større risiko for at blive påvirket af indirekte lyn fremfor et direkte lynnedslag. Det betyder, at et lyn, der slår ned 1-2 km væk kan ødelægge alt elektronik og alle maskiner i dit hjem eller i din virksomhed.

Transientbeskyttelse sikrer også mod overspænding som følge af arbejde på elnettet.

Uden transientbeskyttelse kan der opstå en overspænding i installationen som måske beskadiger de elektriske enheder, hvis den overstiger enhedernes impulsholdespænding. Når du har transientbeskyttelse, begrænses overspændingen, da overspændingstransienter afledes sikkert – derved sikres installationerne.

Som din professionelle elektriker i Sønderjylland ved vi, hvor vigtigt det er, at du får installeret transientbeskyttelse, fordi du kan sikre dig mod de voldsomme kræfter, der er i indirekte lynnedslag.

Transientbeskyttelse er vigtig, fordi moderne bygninger og installationer i dag indeholder store mængder følsomt elektronisk udstyr, som kan tage skade ved overspændinger og spændingsudsving. Overspændinger kan blandt andet opstå ved lynnedslag, fejl i elnettet eller ved større elektriske belastninger i installationen.

Hvad er transientbeskyttelse?

Transientbeskyttelse – også kaldet overspændingsbeskyttelse eller lynbeskyttelse – er en vigtig del af moderne el-installationer. Selvom en transientbeskyttelse ikke kan forhindre et lynnedslag, er den udviklet til at beskytte elektriske installationer og elektronisk udstyr mod de spændingsstød og overspændinger, der kan opstå ved blandt andet lynnedslag eller forstyrrelser i elnettet.

Moderne bygninger indeholder i dag store mængder følsom elektronik såsom computere, servere, varmepumper, alarmsystemer, netværk, produktionsudstyr og intelligente styringssystemer. Selv mindre overspændinger kan forårsage alvorlige skader eller fejl på disse installationer.

En korrekt installeret transientbeskyttelse er med til at minimere risikoen for:

  • Skader på elektronik og elektrisk udstyr
  • Systemnedbrud og driftsforstyrrelser
  • Uforudsete driftstop og produktionsstop
  • Efterfølgende periodiske fejl i installationerne
  • Dyre reparationer og udskiftning af udstyr

    I virksomheder og industribygninger kan selv korte driftsstop have store økonomiske konsekvenser. Derfor er transientbeskyttelse blevet en vigtig investering for mange virksomheder, institutioner og private boliger.

    Transientbeskyttelse fungerer ved hurtigt at aflede overspændinger væk fra installationen, før de når at skade udstyr og elektronik. Det skaber en mere sikker og driftssikker installation og er samtidig med til at forlænge levetiden på elektriske systemer.

    De gældende el-regler skal beskytte dig

    Hos AG Electric er vi altid opdaterede med el-branchens nyeste tiltag og lovkrav. En af vores opgaver er at informere vores kunder og samarbejdspartnere omkring nye retningslinjer og regler.

    Ifølge el-reglerne fra 2019 skal der installeres transientbeskyttelse som beskyttelse af:

    • Menneskeliv
    • Offentlige serviceydelser
    • Kommercielle eller industrielle aktiviteter
    • Stort antal personer

     

     

    Data-virksomhed Aabenraa Vojens Christiansfeld Sønderborg

    Lynnedslag i virksomheden? 

    Din virksomhed kan være sårbar, hvis el-installationerne ikke er beskyttede mod overspænding. Overspænding fra et lynnedslag kan ødelægge alt elektronisk udstyr og give permanente forringelser helt op til 2 km fra nedslagsstedet.

    Udover at der kan være direkte omkostninger ved synlige og usynlige skader på elektronisk udstyr, så risikerer du også produktionsstop og datatab.

    AG Electric er autoriseret el-installatør og har lang erfaring med transientbeskyttelse i virksomheder. Vi rådgiver dig om den bedste løsning, laver installationen og servicerer efterfølgende – ring trygt til os 📞 73 62 38 00.

    I 2019 kom der el-regler for kravene for installation af transientbeskyttelse i virksomheder – derfor er det vigtigt at få tjekket jeres el-tavler og el-installationer af en autoriseret el-installatør.

    Med transientbeskyttelse sikrer du dit hjem mod ødelæggelser fra lynnedslag

    Frygter du om dine el-installationer vil tage skade under tordenvejr? Så er du ikke den eneste, men AG Electric kan tilbyde dig en bedre løsning: Transientbeskyttelse.

    Afhængig af, hvilken type el-tavle du har, tilbyder vi forskellige løsninger til hjemmet ifht transientbeskyttelse. Har du et gammeldags HFI-relæ eller det nyere og mere tidssvarende HPFI-relæ? Mange hjem har kun et HFI/HPFI relæ – og det gør faktisk at risikoen for overspænding er 25% større.

    Derfor er det vigtigt at få lavet et el-eftersyn af din autoriserede el-installatør, så vi kan gennemgå dine el-installationer.

    I 2019 blev der vedtaget en el-lov, hvor transientbeskyttelse netop er et krav. Det gælder dog ikke i private hjem, men det er anbefalelsesværdigt også ifht din husforsikring.

    FAQ

    - Ofte stillede spørgsmål

    Hvordan virker transientbeskyttelse?

    Transientbeskyttelse fungerer ved at lede og aflade pludselige overspændinger eller transienter væk fra elektroniske komponenter og dermed beskytte dem mod skader.

    Hvordan monteres transientbeskyttelse?

    Transientbeskyttelse monteres ved at tilslutte en særlig beskyttelsesenhed mellem elektronikken og strømforsyningen. Denne enhed hjælper med at fjerne farlige overspændinger, der kan skade elektronikken, så den forbliver sikker og fungerer godt.

    Er transientbeskyttelse et lovkrav?

    Alle nye installationer skal beskyttes mod farlige overspændinger. Det er særlig vigtigt i situationer, hvor overspændinger kan have alvorlige konsekvenser for menneskers liv og offentlige tjenester.

    Hvad koster transientbeskyttelse?

    Prisen for transientbeskyttelse kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder typen af enheder der skal beskyttes, niveauet af beskyttelse der kræves, og det valgte transientbeskyttelsessystem.

    Landbrug Aabenraa Christiansfeld Vojens Sønderborg

    Beskyt dit landbrug mod strømnedbrud og datatab

    I det moderne landbrug er elektroniske systemer og udstyr en uundværlig og integreret del af den daglige drift. Desværre ser vi også, at hyppigheden af tordenvejr er steget markant, og det kan medføre overspændingsskader, produktionsstop og driftsforstyrrelser, som er farligt for en landbrugsvirksomhed.

    Transienter (overspænding på el-nettet) kan på kort tid ødelægge alt elektronisk udstyr og maskiner, hvilket medfører nedbrud og forringelser med store økonomiske konsekvenser for enhver produktion, fx nedbrud i ventilationsanlæg, vandingssystemer, foderautomater, malkeanlæg, svagstrømsanlæg, signal- og datatransmissioner.

    Sæt strøm i kontakten

    Husk at angive dine korrekte kontaktoplysninger og din adresse, så vi nemt kan vende tilbage til dig.

    Privatlivs- og cookiepolitik

    15 + 11 =