Smart home installation
i Aabenraa og hele Sønderjylland
AG Electric A/S – din pålidelige og erfarne partner inden Smart home løsninger. Vi tilbyder skræddersyede løsninger til både erhverv, butikker, industri, nybyggeri og renoveringsprojekter i private hjem.
Er du på udkig efter dit første smart home enhed eller er du på udkig efter den tiende enhed i rækken til dit setup? Søger du hjælp til radiatortermostater, der skal snakke sammen med Google Assistant eller Alexa? Er du på udkig efter hvilke muligheder der er for at få smart home belysning? Eller måske hvordan du kan låse døren uden brug af nøgle? Måske du har brug for kyndig og professionel hjælp til, ikke bare at finde hoved og hale i smart home landskabet, men også opsætning samt montering og installation? Vi er eksperter i alt, når det kommer til smart home produkter.
Hos AG Electric A/S bestræber vi os på at levere kundeservice og rådgivning på et højt fagligt niveau, så du får de smart home-løsninger og installationer, der passer bedst til din bolig, hverdag og dine behov. Vi tror på, at den bedste løsning skabes gennem god dialog, kompetent rådgivning og et tæt samarbejde med kunden.
Derfor gennemgår vi sammen med dig din bolig og dine ønsker, så vi sikrer, at du får en løsning, der giver mening – både funktionelt, økonomisk og energimæssigt. Vi ved, at der ofte kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med etablering af et smart home, både i planlægningsfasen, under installationen og efter systemet er taget i brug. Her står vi altid klar til at hjælpe og vejlede vores kunder efter bedste evne.
Smart home-teknologi giver dig mulighed for at tage kontrol over dit energiforbrug og gøre din bolig mere intelligent, komfortabel og energieffektiv. Med moderne automation kan du styre flere funktioner i hjemmet samtidig – eksempelvis belysning, varme, alarmer og andre installationer – direkte fra din telefon eller tablet. Det giver både øget komfort, bedre overblik og en hverdag, hvor teknologien arbejder for dig.
Automatiserede løsninger kan samtidig være med til at reducere energiforbruget og optimere driften i hjemmet, så du både sparer tid og energi i hverdagen. Med et enkelt tryk kan du styre store og små funktioner i boligen og skabe et smartere og mere fleksibelt hjem.
Belysning
Så nemt som at skrue en pære i
Smart belysning er for dig, der gerne vil have en praktisk og strømbesparende belysningsløsning til dit hjem. Gennem en app på din smartphone eller din tablet har du lys til alle øjeblikke og alle typer af situationer, i alle afskygninger og farver. Perfekt til den hyggelige aften med familien på besøg eller til de længere aftner med arbejde.
Uanset hvad du har brug for og lige meget, hvornår du har brug for det, er belysning kun enkelte tryk væk, når du har smart belysning installeret i hjemmet.
Klima
Godt for miljøet og din pengepung
I dag er det mere aktuelt end nogensinde. Vi er alle sammen mere eller mindre opmærksomme på miljøet, og hvordan vores forbrug påvirker den udvikling vi for tiden er vidner til samt de meget markante stigninger i priserne ud fra verdenssituationen. Med intelligente og justerbare termostater og sensorer kan du være med til at mindske din belastning på miljøet gennem meget præcis regulering af temperaturen i dit hjem.
Det gør det nemt og enkelt for dig at at holde styr på dit daglige varmeforbrug og du har mulighed for at synkronisere temperaturen i de enkelte rum og i forhold til din og din families daglige rutiner gennem prædefinerede og/eller tidsbaseret scenarier/kontrol over hver enkelt rum – uanset, hvor du er i verden.
Apparater
..mere end bare husholdning
Smart produkter er til for at gøre din hverdag lettere, nemmere og kan spare dig tid på de små opgaver som dukker op ind imellem, eller som man ikke altid lige har hverken tid eller overskud til og det giver dig frirum til at udnytte din tid og din fritid meget bedre. Det er muligt at automatisere en række opgaver i hjemmet, hvilket gør at du har mulighed for at spare tid og penge, men også mental energi.
Inden for smart husholdningsapparater finder du forskellige produkter, som kan varetage de mere kedelige og mindre spændende småopgaver i huset.
Herunder bl.a. robotstøvsugere, som kan sørge for at dit hjem er rent og pænt, køkkenudstyr som f.eks. elkedel, som kan startes fra din smartphone og kan holde på varmen eller regulere temperaturen i vandet, så der altid er varmt vand klar, eller smart højtalere i huset, så du altid har Google lige ved hånden og f.eks. kan spørge om vejret eller starte dit fjernsyn i stuen eller automatiske gardiner, så du har mulighed for at spare på varmen på en smart måde, når du eksempelvis er på arbejde enten manuelt gennem app eller gennem automation.
Det er bare få af mange muligheder og der findes et ocean af andre produkter inden for denne kategori, som alle har til formål at gøre din hverdag både nemmere og lettere.
Sikring
Alarmer og sikkerhed
Med smart produkter inden for alarm og sikkerhed er det kun blevet nemmere at passe på både hjemmet og familien, uanset om du befinder dig derhjemme, på farten, på arbejde eller ferie. Gennem app på din smartphone eller tablet kan du følge med i og holde øje med dit hjem i alle aspekter. Du får øjeblikkelig besked, hvis der opstår ændringer i hjemmet, det kan være røgudvikling, vandlækage, et åbent vindue eller dør eller bevægelse i et rum.
Med en smart hjem alarm- og sikkerhedsløsning kan du trygt tage på ferie, lade børnene være alene hjemme eller lægge dig til at sove – smartenhederne advarer dig, hvis uheldet er ude.
Under alarm og sikkerhed finder du tyverialarmer, brand- og vandalarmer, indendørs- og udendørskameraer, smart låse til f.eks. hoveddøren og meget, meget mere, der hjælper dig til en bedre sikkerhed i hjemmet og gør både dig og din familie mere trygge – døgnet rundt.
Få et uforpligtende tilbud på dit nye Smart Home
Få et godt tilbud på dit nye Smart Home – kontakt os i dag på info@ag-electric.dk eller på ☎ 73 62 38 00 – vi ser frem til at høre fra dig!
Sæt strøm i kontakten
Husk at angive dine korrekte kontaktoplysninger og din adresse, så vi nemt kan vende tilbage til dig.




