Nyheder
AG Electric A/S etablerer nyt selskab til voksende energimarked
Fotograf: Nadia Schmidt Larsen, Østerskovhus
Det sønderjyske el-installatør og ingeniørfirma AG Electric styrker nu sin position på energimarkedet med etableringen af det nye selskab AG Energy. Samtidig tiltræder energiprofilen Torben Christensen som direktør for selskabet, der skal arbejde med energi- og optimeringsanlæg til landbrug, industri, erhverv og offentlige bygninger.
Den grønne omstilling, et energisystem i hastig forandring og et stigende fokus på forsyningssikkerhed skaber nye behov hos både virksomheder og offentlige aktører. Derfor har AG Electric A/S stiftet selskabet AG Energy A/S, som skal hjælpe kunder med energi- og optimeringsanlæg, der kan sikre en mere effektiv udnyttelse af energien.
AG Electric A/S har gennem 40 år opbygget en solid kundemasse inden for industri og landbrug og er dermed vant til at arbejde med komplekse anlæg og tekniske løsninger. Den erfaring bliver nu en vigtig del af fundamentet for det nye selskab.
Erfaren energiprofil i spidsen
I spidsen for det nye selskab står Torben Christensen, der har mere end 28 års erfaring indenfor energibranchen. Torben får ansvaret for den daglige ledelse og den fortsatte udvikling af virksomheden.
– Jeg ser virkelig frem til at bygge AG Energy op. Der er et stort behov i markedet lige nu, og virksomheder efterspørger løsninger, der kan hjælpe dem med at få mere kontrol over deres energiforbrug og samtidig stå stærkere i fremtiden. Det er en udvikling, jeg glæder mig til at være en del af, siger Torben Christensen, direktør i AG Energy.
AG Energy skal bl.a. hjælpe kunder med at øge kapaciteten, skabe sikkerhed for ikke at mangle strøm i produktionen og give virksomheder bedre kontrol over deres energiforbrug. Det kan gøre det muligt at bruge strømmen, når den er billigst, og samtidig udnytte overskydende kapacitet bedre. Teknologien hedder BESS (”Battery Energy Storage System”).
AG Energy har hovedsæde på Jernbanegade 15 i Aabenraa sammen med AG Electric.
På billedet ses fra venstre:
Jon Páll Einarsson, direktør og medejer af AG Electric, Jesper Holmegård Ravn, afdelingschef og medejer af AG Electric, Christian Skov Hansen, adm. direktør og medejer af AG Electric, Torben Christensen, direktør i AG Energy, Bjarke Kristensen, entreprisechef og medejer af AG Electric.
For yderligere information kontakt:
Torben Christensen, direktør, AG Energy
Tlf.: 23 31 00 99
Mail: tc@agenergy.dk
Christian Skov Hansen, adm. direktør, AG Electric
Tlf.: 23 21 10 35
Mail: csh@ag-electric.dk